Vælg dit marked:
I disse udfordrende tider påvirkes vi alle af Covid-19, men som altid sidder vi klar til at hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du vil måske opleve lidt længere ventetid, men vi svarer, så hurtigt vi kan. Du kan kontakte os på hverdage fra kl. 8.00 til kl. 18.00.
Du kan kontakte os ved at logge ind på Mit Eurocard eller i app'en, og sende os en sikker besked med dine personlig informationer, så hjælper vi dig.
Bemærk du må aldrig opgive sensitive informationer i en almindelig e-mail.
Hvis du har delbetaling tilknyttet dit kort, kan du altid delbetale din faktura.
Din mulighed for at reklamere over et køb med kreditkortet - giver dig ekstra tryghed.
Reklamationsretten gælder, når du betaler med dit kort i butik og på nettet både herhjemme og i udlandet.
Som kortindehaver har du mulighed for at få hjælp af os til at reklamere over et køb, kontakthævning eller hvis du ikke har modtaget den vare eller tjeneste, som du har bestilt.
Til dig, der har betalt en vare eller service med kortet, og som ikke er blevet leveret på grund af Covid-19
Start altid med at kontakte forretningsstedet og stil dine erstatningskrav til dem, da det er forretningsstedet, der primært skal kompensere for den manglende vare/service.
Hvis forretningsstedet informerer dig om, at de vil tilbagebetale dig beløbet, skal du væbne dig med tålmodighed, da det tager længere tid nu end normalt.
Hvis forretningsstedets erstatningstilbud er en voucher, som du ikke ønsker, skal du meddele dem, at du takker nej til tilbuddet, og at du ønsker at få beløbet tilbagebetalt.
Hvis du trods flere forsøg ikke får erstatning, kan du indgive en reklamation.
BetalingsSikring dækker ved ufrivillig arbejdsløshed (ikke ved lønkompensation), uarbejdsdygtighed, visse kritiske sygdomme og dødsfald.
Du kan læse mere om dine rettigheder på henholdsvis forbrug.dk eller taenk.dk. Siderne opdateres kontinuerligt.
Inden du indsender en reklamation, skal du først og fremmest kontakte salgsstedet og spørge, hvorfor din vare ikke er blevet leveret. Hvis salgsstedet ikke kan eller ikke vil hjælpe, har du som kortindehaver mulighed for at indsende en reklamation til os.
For at vi kan hjælpe dig, skal det fremgå af reklamationen, at du har kontaktet salgsstedet, så vi anbefaler, at kommunikationen med salgsstedet sker skriftligt. Vedhæft al dokumentation, der styrker din sag, fx ordrebekræftelsen. Bemærk, at tilbagebetalingen kan tage lidt længere tid end normalt på grund af den nuværende situation.
Kontakt først arrangøren for at høre, hvordan de håndterer situationen. Hvis du ikke får hjælp der, har du som kortindehaver mulighed for via linket her at lave en reklamation via os.
For at vi kan hjælpe dig, skal det fremgå af klagen, at du har kontaktet salgsstedet. Vedhæft derfor al dokumentation du har i form af kvitteringer, ordre- og leveringsbekræftelse, samt øvrig skriftlig kommunikation, som du har fra salgsstedet. Bemærk, at tilbagebetalingen kan tage lidt længere tid end normalt på grund af den nuværende situation.
Udenrigsministeriet har siden d. 13. marts frarådet alle ikke-nødvendige rejser i hele verden, som følge af coronavirus (COVID-19) pandemien, og opfordrer endvidere alle danskere til, at komme hjem.
Så kontakt din rejseudbyder (fx rejsebureau eller flyselskab) for at få information om, hvordan du kommer hjem. Husk også, at holde dig opdateret med de lokale myndigheders instruktioner, da retningslinjerne kan ændre sig løbende.
Hvis du ikke kan få hjælp hos din rejseudbyder, så kontakt Tryg Alarm på +45 70226213.
Har du købt og betalt en rejse inden d. 13. marts og har afrejsedato i nær fremtid, så kontakt din rejseudbyder (fx rejsebureau eller flyselskab) for ombookning eller refusion.
Har du købt en pakkerejse, det vil sige en rejse, der består af flere ydelser, fx hotel og flybilletter eller hotel og udflugt, skal din rejsearrangør tilbagebetale det fulde beløb, når Udenrigsministeriet fraråder at du rejser. Det står i pakkerejseloven.
Har du købt rejsen på hos en formidler, fx en hjemmeside, der formidler rejser for et rejsebureau, hæfter de på samme måde overfor dig.
Har du haft udgifter med rejsen, som ikke er dækket af andre, så kan du sende en skadeanmeldelse via forsikringssiderne.
Har du spørgsmål vedr. afbestillingsforsikring i forbindelse med Corona, så kontakt Tryg på telefon +45 44204496.
Her kan du læse mere om, hvad de enkelte forsikringer omfatter samt finde kontaktoplysninger til forsikringsselskabet:
Eurocard
Eurocard Gold
Eurocard Platinum
Dækningen blev aktiv i hele verden i samme øjeblik, regeringen anbefalede alle at komme hjem til Danmark, og Udenrigsministeriet ændrede markering af verden fra gul til orange. For at bruge din evakueringsdækning skal du først have kontaktet dit rejsebureau eller flyselskab.
Hvis du ikke kan få hjælp hos dit rejsebureau eller flyselskab, kan du kontakte Tryg på
+45 44204496. Til trods for ekstra bemanding har de meget travlt, og håber på din forståelse og tålmodighed, hvis der er ventetid på telefonerne.
Udenrigsministeriet anbefaler, at du tilmelder dig Udenrigsministeriets Danskerliste og opfordrer dig til at kontakte nærmeste ambassade eller konsulat, hvis du har brug for hjælp.
Hvis du vælger, at rejse, mister du retten til erstatning for hændelser der relaterer til Corona, fx udgifter til læge eller hospital, evakuering og ufrivilligt ophold.
Hvis du har fået en bekræftelse fra dit flyselskabet/rejsebureauet på, at et beløb bliver refunderet er der bare at vente. Der kan gå mellem 2-30 dage fra bekræftelsen er sket til du modtager beløbet – alt afhæng af virksomhedens indløsningsaftale.