Eurocard leverer firmakort og digitale betalingsløsninger til den svenske stat. En stærkt medvirkende årsag er den digitale betalingsløsning Eurocard tilbyder, hele vejen fra køb til bogføring.
Digitaliseringen påvirker samfundet på forskellig vis, ikke mindst hvordan vi gennemfører og bogfører betalinger. Samtidig kræver vi, at de digitale betalingstjenester er enkle, sikre og tidsbesparende.
Når den svenske stat via Riksgälden vælger leverandør af firmakort og digitale betalingsløsninger, er kravene til kvalitet og sikkerhed meget store.
Tjenesten kan tilpasses hele eller dele af betalingsprocessen
- Riksgälden har været meget tydelig i sine krav. De har brug for en fuld digital betalingsløsning, som er sikker og hjælper med at holde administrationsomkostningerne nede. Desuden skal løsningen naturligvis fungere med fremtidige betalingstjenester, siger Gustavo Molano, salgschef hos Eurocard, og fortsætter:
- Jeg er rigtig glad for den fortsatte tillid. Det er et bevis på, at vi sammen tænker i de rigtige baner og leverer bæredygtige betalingsløsninger, som vil gøre en forskel for landets 215 myndigheder.
En fleksibel digital tjeneste
Opgaven går ud på at gøre myndighedernes håndtering af udlæg og betalinger så sikker og effektiv som muligt. Det sker bl.a. ved hjælp af Eurocard Portal, et webbaseret værktøj, som giver fuld kontrol og overblik over udgifter, kort og konti. Men der er også mulighed for at benytte flere andre digitale tjenester herunder virtuelle kort til onlinekøb og Smarte kvitteringer.
- Smarte kvitteringer er en tjeneste, som hjælper virksomheder med at udskifte papirkvitteringer med digitale kvitteringer. Tjenesten kan tilpasses hele eller dele af betalingsprocessen, afhængigt af hvor meget man vil digitalisere, siger Michael Afram, ansvarlig for rammeaftaler hos Eurocard, og fortsætter:
- Løsningen er meget tidsbesparende, både for personen der foretager købet, og for den som tager imod udlægsrapporten.
Den forlængede aftale gælder fra den 1. januar 2022 og tre år frem, med mulighed for et års forlængelse.
Hvad er Riksgälden?
Riskgälden er statens centrale finansforvaltning og har blandet andet til opgave at:
- Indgå rammeaftaler for den svenske stat i forbindelse med firmakort og digitale betalingsløsninger, banktjenester og kort med optankningsaftaler.
- Være statens interne bank
- Optage lån og forvalte statsgælden
- Udstede statslige garantier og kreditter
- Være ansvarlig for indskudsgaranti og investorbeskyttelse
- Være ansvarlig for statens håndtering af banker i krise
Kilde: riksgalden.se