Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke modtager den vare, som jeg har bestilt?
Før du reklamerer, skal du kontakte forretningen og spørge hvorfor din vare ikke er blevet leveret.
Hvis du har fået oplyst en leveringsdato, skal du vente til den dato er overskredet før du reklamerer. Hvis du ikke har fået oplyst en leveringsdato, kan vi først hjælpe dig 30 dage efter købsdatoen.
For at vi kan hjælpe dig, skal det fremgå af reklamationen, at du har kontaktet forretningen. Vi anbefaler derfor, at al kommunikation med forretningen sker skriftligt. Vedlæg al den dokumentation du har som styrker din sag fx ordrebekræftelsen.