Stærk kundeautentificering

Den 14. september 2019 blev der indført øgede sikkerhedskrav for visse typer af betalinger, bl.a. for at mindske risikoen for bedrageri. Kravene kan påvirke den måde du betaler på, da en såkaldt stærk kundeautentificering ofte vil være påkrævet.

Når en korttransaktion gennemføres , er det vigtigt at vide, hvem som godkender købet. Denne godkendelse udføres gennem en autentificering/identifikation, der viser, at du er den, du udgiver dig for at være. Stærk kundeautentificering er, når identifikationen er baseret på en teknologi med flere komponenter, der er uafhængige af hinanden, hvilket betyder ekstra beskyttelse mod uautoriserede transaktioner.

Et konkret eksempel på sådan en autentificering er godkendelse med NemID, som kræver, at du indtaster en kode, som kun du kender.

Den 14. september 2019 trådte der nye regler i betalingsloven i kraft, som indebærer øgede sikkerhedskrav for visse typer af betalinger inden for EU/EØS. Ændringen blev primært foretaget for at reducere risikoen for bedrageri og kan påvirke måden, du som kunde foretager dine betalinger på, fordi købet i mange tilfælde kræver en såkaldt stærk kundeautentificering.

  • Hvad betyder dette for dig:
    • Den største ændring er inden for internethandel; fx når du betaler samt ved registrering af dine kortoplysninger på hjemmesider og i apps. Det vil blive mere almindeligt, at en kortbetaling ved online køb ikke længere kan foretages alene ved indtastning af dine kortoplysninger, men at du bliver bedt om at afgive yderligere oplysninger for at bevise, at du er den, du udgiver dig for at være, fx med NemID.
    • Du bliver oftere bedt om at indtaste kortets pin-kode, når du betaler i butikker.
    • Du vil stadig være i stand til at betale kontaktløst med dit kort i en butik, men du bliver måske bedt om at indtaste din pin-kode, når du foretager betalingen.
    • Kortbetalinger, hvor du tidligere har underskrevet en kvittering og identificeret dig selv kan fremover blive afvist og vil kræve, at du indtaster din pin-kode.
    • Hvis en butik - både fysisk og online - ikke overholder de nye regler, kan en betaling blive afvist.
  • Hvad du skal gøre:
    • Sørg for altid at kunne huske din pin-kode til kortet. Hvis du ikke kan huske din pinkode, kan du fx se den vores app eller kontakte os og bestille en ny.
    • Hvis du handler online, skal du sikre dig, at du har adgang til NemID.
  • Vær fortsat opmærksom på:
    • Sørg for, at vi altid har ajourførte kontaktoplysninger på dig, fx telefonnummer, e-mail-adresse osv.
    • Som før er det vigtigt at holde øje med forsøg på bedrageri. Hvis nogen opfordrer dig til at logge på din netbank og beder dig benytte NemID, skal du nægte! Udlever aldrig kort eller oplysninger om dit kort til nogen, såsom pin-kode eller kortnummer CVC/CVV-kode, uanset hvor troværdig vedkommende/tjenesten ser ud til at være. Kontakt os altid, hvis du er usikker.

 

Læs mere om dine rettigheder på Europa-Kommissionens hjemmeside