Du er på den danske hjemmeside. Vælg dit land for at se stedspecifikt indhold.

Eurocard har i 40 år været Cyntus ABs foretrukne valg

Kundecase

Firmakort

2 min

05-30-2023

Konsulentvirksomheden Cyntus begyndte at bruge Eurocard tilbage i 80'erne. I takt med den teknologiske udvikling og en stigende efterspørgsel efter fleksibilitet, er Eurocard fortsat den bedste løsning for virksomheden. Et universelt anvendeligt firmakort ifølge Karl Hoffman, administrerende direktør i Cyntus.

Cyntus AB startede som en familiedrevet virksomhed, men er i dag vokset til en stor koncern med konsulentvirksomheder inden for byggeri, entreprenørvirksomhed og boliger. Virksomheden står i dag over for mange forskellige udfordringer, og kunderne stiller stadig større krav – derfor er det en stor fordel at have medarbejdere, der er eksperter på deres områder, siger Karl Hoffman, som leder 35 medarbejdere og har lige så mange underleverandører.

– I dag er det helt afgørende for en konsulentvirksomhed, at man har de rigtige kompetencer, fordi vores kunder også er i besiddelse af megen viden. De ved, hvor lang tid de forskellige opgaver tager, hvordan det skal gøres, og hvad de som kunde kan forvente, siger Karl Hoffman.

Cyntus AB etablerede i 2015 sin største virksomhed – TJF Entreprenad AB/Gröna Bygget. Siden er koncernen fortsat med at vokse, og i dag er der samlet seks forskellige virksomheder under Cyntus AB.

– Vores omsætning på godt 100 mio. SEK siger noget om, hvor meget vi er vokset de seneste år, siger Karl.

Skræddersyede betalinger

Det er vigtigt, at betalingerne fungerer godt, så virksomheden kan fungere gnidningsløst, sikkert og fleksibelt. Cyntus-koncernens virksomheder har i dag ca. 20 Eurocard, der benyttes flittigt i den daglige drift.

– Alle ledere har hver sit kort, som benyttes til de køb, hvor det ikke er muligt at få en faktura. I moderselskabet bruger vi firmakortene til alt – repræsentation, hoteludgifter osv.

Den sikkerhed, Eurocard tilbyder, og den kendsgerning, at kreditten ikke er begrænset, er afgørende for Cyntus, siger Karl.

– Jeg plejer at sige, at de steder, man ikke accepterer Eurocard, accepterer man sandsynligvis slet ingen kort.

En sikker og tidsbesparende service

Cyntus benytter sammen med sine firmakort også Eurocard Portal – et enkelt administrationsværktøj, hvor alle kort og konti håndteres.  Cyntus bruger bl.a. portalen til at bestille kort til nyansatte og til at finde manglende eller ubetalte fakturaer i alle koncernens virksomheder. Totalløsningen med firmakort og Eurocard Portal har reduceret den økonomiske administration i de forskellige konsulentvirksomheder.

– Vi sparer mindst to timer om ugen ved at bruge Eurocard, vurderer Karl Hoffman.

Om Cyntus AB

Konsulentvirksomheden Cyntus blev grundlagt i 1983, dengang under et andet firmanavn. Det var i begyndelsen et lille familiedrevet revisionsfirma, men voksede i årenes løb og er i dag en stærk koncern, der omfatter virksomhederne Exterium Uterum, Gröna Bygget, JLK Konsulter, Karl Hoffman Holding og TJF Måleri. Cyntus opererer i dag primært i Stockholm og Göteborg.