Nu gør Oslo Taxi livet lettere for deres forretningsrejsende ved hjælp af Smarte kvitteringer, en løsning fra Eurocard. Det betyder, at en digital kvittering sendes til kundens mobiltelefon, når turen er betalt. Slut med besværlige papirkvitteringer.
Med mere end 4,5 millioner taxature hvert år, er Oslo Taxi Norges største taxaselskab. Og med et langt livs arbejdserfaring får man også et unikt indblik i, hvad kunderne efterspørger. For Lars Mollerud, salgs- og markedschef hos Oslo Taxi og hans kolleger er det tydeligt, at papirkvitteringer er en hindring, for at deres forretningsrejsende kunder kan arbejde hurtigt og smidigt.
Jeg tror, at vi alle kan relatere til, hvor frustrerende høje stakke af usorterede papirkvitteringer kan være. Især når det kommer til udlægsrapportering efter en forretningsrejse. Præcis det problem så vi ofte hos vores kunder, og vi spurgte os selv, hvad kan vi gøre for at forenkle og lette opgaven, siger Lars Mollerud.
Tilbyde kunder mere
Da Oslo Taxi hørte om tjenesten Smarte kvitteringer fra Eurocard, så de straks en mulighed for at tilbyde deres kunder mere end blot en smidig transport. Nemlig mulighed for en hurtig og nem udlægsrapportering.
”Smarte kvitteringer er præcis det. Smart. Det betyder, at vores kunder kan få en digital kvittering sendt til deres smartphone direkte efter, at de har betalt for taxaturen med et Eurocard firmakort. Kvitteringen kobles til den rigtige transaktion og sendes automatisk til virksomhedens rejseafregningssystem.”
En sikker og smidig løsning Det har Oslo Taxi identificeret som en smidig løsning både for taxikunderne og for dem selv.
-Vi så Smarte kvitteringer som en mulighed for at forenkle, dels for vores taxikunder men også for vores egne chauffører. En sikker og smidig løsning er jo til gavn for alle, siger han.
Udover at forenkle selve betalingen formindsker Smarte kvitteringer også risikoen for, at vigtige kvitteringer tabes eller forsvinder, inden kunden har lavet sin udlægsrapport.
-Selve turen er kun en del af det vi tilbyder. Derfor er det også vigtigt for os at kunne tilbyde en service, der passer sammen med den digitale udvikling, der sker inden for betalinger.
Lars mener, at det for Oslo Taxi altid er vigtigt at være på forkant.
”Vi ønsker at være med til at skubbe udviklingen fremad. Ved at vise, at vi giver kunderne den der lille ekstra service, sætte vi også en god standard for branchen. Og det er vi vældige stolte over.”
Sådan fungerer Smarte kvitteringer
- Du betaler med dit Eurocard firmakort
- Derefter modtager du straks en digital kvittering på din smartphone, den kobles til den rigtige transaktion og sendes derefter videre til virksomhedens rejseafregningssystem.
- Alting er således klar til, at du kan sende udlægsrapporten til godkendelse.